Drivhus ’15: En sølle bønnehøst

4 bønner blev det til i år. Sølle 4 bønner ud fra de tre bønneplanter, jeg såede til at starte med. Meningen var, at jeg ville fylde fryseren med poser af selvdyrkede bønner. Man kan vist roligt sige at det ikke lykkedes.

Jeg regner med at give eksperimentet et forsøg til næste år igen. Har jo lært lidt af dette års fejlslagne høst, så det kan jo være det lykkedes næste år.

Her er, hvad jeg har lært:

  1. Så flere planter
  2. Lav et højere gitter
  3. Plant dem i en større krukke/bed
  4. Mere sol
  5. Mindre blæst
  6. MERE VAND

Men det er jo ikke så slemt, at det ikke er godt for noget. For vi fik da lige 4 kogte bønner til aftensmaden i går. De fik lov til at koge med nogle minikartofler, jeg havde købt. Lidt salt i og vupti – de smagte himmelsk!