Drømmehuset #1: Entréen

Vi er så småt begyndt at spare op til at kunne flytte ud og hjemmefra. Som 24 årig må man sande, at det er ved at være på tide. Min fantasi er derfor begyndt at vandre lidt og ønsketænkningen er gået amok.

Med over 6000 pins på Pinterest er det svært at holde styr på, hvilke pins, der er inspiration og hvilke jeg rent faktisk er så vild med, at jeg vil genskabe noget lignende i mit hjem.

I denne blogserie vil jeg rum for rum gennemgå de pins og den stil, jeg gerne vil ramme.

Entreen er det første man ser, når man kommer hjem. Derfor skal der være ryddeligt, enkelt, åbent og indbydende.

Der skal være mulighed for at pakke ens sæsonbetonede overtøj væk, så det ikke ligger og fylder unødvendigt.

stumtræOphængning af jakker og andet overtøj

Her skal kun hænge det man bruger til dagligt, hverken mere eller mindre.

Jeg kan godt lide at hive naturen ind i hjemmet. Det giver en varme og friskhed, som jeg sætter meget pris på.

Et hjem skal være unikt. Derfor behøver en knagerække ikke at være en almindelig knagerække. Og når man har muligheden for at lave noget unikt helt selv, så synes jeg, at man bare skal gå til den.

Et unik og personligt hjem giver bare lidt mere værdi i hverdagen.

Se hele min opslagstavle med pins til inspiration til indretning af entréen.