Drivhus ’15: At dyrke peberfrugt

De første peberfrugter er hermed høstet.

Jeg har sået to peberfrugt-planter i år. Normalt bliver de ikke til noget, så ville have en backup-plante. Og selvfølgelig lige år, skulle alt gå lige efter planen.

Begge planter har op mod 10 frugter på sig. Har høstet de første to, da de var ved at blive så store, at frugterne skubbede til hinanden og derved knækkede af. De er ca. på størrelse med en knyttet hånd. Røde blev de ikke. Må se om de resterende frugter kan nå at blive røde – det er trods alt ikke meget sol og sommer vi har tilbage for i år.

Det hele gælder vist bare om at planten skal have massere af vand. Varme og sol betyder vist ikke det helt store. Men så lidt vind som muligt og så meget vand som muligt, så skulle den vist være der. Har brugt kapilærkasser i år, så planterne selv har kunne trække det vand op de har haft brug for, og det har vist gjort underværker i år.

Skal helt klart prøve igen næste år – måske kun med en enkelt plante denne gang.